Taranto Football Club 1927 – i daglig tale blot kaldet Taranto – repræsenterer en af de mest komplekse og begivenhedsrige klubhistorier i italiensk fodbold. Klubben, der har hjemsted i havnebyen Taranto i regionen Puglia, er gennem tiden blevet stiftet, fusioneret, omdøbt, afviklet og genetableret adskillige gange, men har trods et usædvanligt turbulent forløb formået at fastholde både sin regionale betydning og en markant national tradition. Med 31 deltagelser i Serie B – flest af alle klubber, der aldrig har nået Serie A – rangerer Taranto som nummer 19 på den samlede evighedstabel for den næstbedste række og som nummer 51 på FIGC’s rangliste over ”miglior tradizione sportiva”.
Her på Fodbold i Italien kan du læse meget mere om Taranto FC. Vi bringer dig de seneste Taranto FC kampe, vi viser dig alle de aktuelle Taranto FC stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Taranto FC og klubbens historie samt en oversigt over alle Taranto FC spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Taranto FC i sæsonen her på Fodbold i Italien.
Taranto FC Stillinger
Se de aktuelle Taranto FC stillinger herunder, for alle turneringer som Taranto FC deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Taranto FC Kampe
Her kan du se alle de kampe som Taranto FC skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Taranto FC.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Taranto FC kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Taranto FC Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Taranto FC kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Taranto FC Spillere
Her kan du se alle spillere på Taranto FCs hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Taranto FC Historie og Info
Taranto Football Club 1927 – i daglig tale blot kaldet Taranto – repræsenterer en af de mest komplekse og begivenhedsrige klubhistorier i italiensk fodbold. Klubben, der har hjemsted i havnebyen Taranto i regionen Puglia, er gennem tiden blevet stiftet, fusioneret, omdøbt, afviklet og genetableret adskillige gange, men har trods et usædvanligt turbulent forløb formået at fastholde både sin regionale betydning og en markant national tradition. Med 31 deltagelser i Serie B – flest af alle klubber, der aldrig har nået Serie A – rangerer Taranto som nummer 19 på den samlede evighedstabel for den næstbedste række og som nummer 51 på FIGC’s rangliste over ”miglior tradizione sportiva”.
Klubbens identitet hviler først og fremmest på de to gennemgående symboler: farverne rød og blå samt det maritime delfin-og-trident-logo, der siden 2018 igen pryder dragterne. Farvevalget knytter sig til byens historiske våben, mens delfinen og tridenten henviser til Tarantos bimare placering og til den antikke handel med porfyr og purpur, som engang gjorde byen berømt. Sideløbende har den lokale supporters’ trust – Fondazione Taras 706 a.C. – sat sit præg på ejerstrukturen og medvirket til, at klubbens fans for første gang i historien fik en formel aktiepost.
Tarantos sportshistorie er fyldt med dramatiske højdepunkter. Fra 1970’ernes nærved-og-næsten-oprykninger til Serie A, over bomberens Erasmo Iacovones mytiske status og tragiske død, til adskillige konkurser, tvangsnedrykninger og juridiske stridigheder: alt sammen indrammet af hjemmebanen Stadio Erasmo Iacovone – oprindelig opført på blot 100 dage som Stadio Salinella og senere udbygget til over 27 000 pladser. Denne artikel borer sig grundigt ned i klubbens sammensatte fortælling, dens resultater, strukturer, økonomiske kriser og kulturelle særpræg.
Geografisk og kulturel forankring
Byen Taranto og fodboldens betydning
Taranto er den næststørste by i Syditalien, der aldrig har haft et hold i Serie A. Den historiske havn, flådeværftet og det dobbelte havnebassin har præget byens identitet og økonomi – og indirekte også dens fodboldklub. Allerede i 1904 blev boldspillet introduceret af både værftsarbejdere, militærfolk og lokale studenter, hvilket tidligt gav fodbolden en central rolle i byens folkelige liv.
Farver, flag og symbolik
Rød og blå har været Tarantos farver siden dannelsen i 1927. Det blå repræsenterer Det Joniske Hav, mens det røde associerer til solnedgangen over vandet og til den purpurindustri, der i antikken gjorde Taranto berømt. Klubbens nuværende våben består af tre felter, hvor den midterste del domineres af en delfin, der slynger sig om en trident – et maritimt emblem bundet til myten om havguden og til byens maritime kultur.
Historisk oversigt
Første pionerfase (1904-1927)
I begyndelsen af 1900-tallet var Taranto opdelt i to rivaliserende klubber:
- Società Sportiva Pro Italia (stiftet 1904, hvid-grønne farver)
- Audace Foot-Ball Club (stiftet 1911, røde farver)
Begge hold deltog i de tidlige regionale turneringer og skiftedes til at vinde det pugliesiske mesterskab. Rivaliteten kulminerede, da de i 1926-27 deltog i den reklassificerede Prima Divisione (på det tidspunkt næstbedste niveau).
Under fascismens centraliseringsprogram beordrede det lokale ”Ente Sportivo” en fusion mellem de to klubber. Resultatet blev Associazione Sportiva Taranto, etableret i juli 1927 og iført de nu ikoniske røde og blå lodrette striber.
Mellemkrigstiden og krigsårene (1927-1947)
Taranto spillede otte sæsoner i den daværende Prima Divisione (senere Serie C). I 1935 sikrede holdet sin første oprykning til Serie B, men røg ned igen efter én sæson. Yderligere oprykninger og nedrykninger prægede perioden, og i 1940 absorberede klubben den genstiftede Pro Italia og tog navnet Unione Sportiva Taranto.
Anden Verdenskrig forstyrrede turneringerne, men i 1944 genoptog Audace og Pro Italia kortvarigt selvstændig drift, indtil de efter krigen igen fusionerede. Audace bar retten til Serie B ind i sæsonen 1946-47, men faldt straks ned, mens den militært støttede U.S. Arsenale – ligeledes i rød-blå – overlevede i den næstbedste række.
Arsenaltaranto og genrejsningen (1947-1969)
En spektakulær natlig forhandling den 9. september 1947 samlede Taranto og Arsenale i Unione Sportiva Arsenaltaranto. Klubben var tæt på Serie A i 1947-48, hvor den blev nummer tre i Serie B’s gruppe C, blot tre point fra oprykning. Mellem 1954 og 1960 fulgte en stabil periode i Serie B, hvorefter økonomiske problemer førte til nedrykning.
I 1965 gennemførte præsident Michele Di Maggio et opsigtsvækkende byggeprojekt: Et nyt stadion rejst på 100 dage ved kvarteret Salinella. Den forbedrede økonomi banede vejen for oprykning i 1969, hvor Taranto – på grund af en pointstraf til Casertana – tog førstepladsen i Serie C-gruppen.
Det vedvarende Serie B-ophold (1969-1981)
Hele 1970’erne tilbragte Taranto i Serie B og høstede sin hidtil bedste placering, en femteplads i 1973-74 under træner Giovanni Invernizzi. Særligt sæsonen 1977-78 er indlejret i fanmytologien: Centreforwarden Erasmo Iacovone bragte holdet tæt på sensationel oprykning, men døde tragisk i en bilulykke 6. februar 1978. Stadion fik senere hans navn. Efter et efterspil med pointstraf i kølvandet på calcioscommesse-skandalen rykkede holdet ned i 1981.
Fra konkurs til ny start (1981-1993)
Klubben vendte tilbage til Serie B i 1984-85 men blev i april 1985 erklæret konkurs. Den blev overtaget af Vito Fasano og omdøbt til Taranto Football Club S.p.A. Efter en ny nedrykning og oprykning kulminerede epoken under præsident Donato Carelli med førstepladsen i Serie C1 1989-90 samt en berømt 2-1-sejr over Juventus i Coppa Italia (1990-91).
Økonomiske vanskeligheder tog dog fat igen; i 1993 havde klubben en gæld på 11 milliarder lire. FIGC afviste Carellis afbetalingsplan, og den 3. august 1993 blev Taranto FC S.p.A. erklæret konkurs og slettet fra det professionelle register.
Dilettantismo og lokale cordate (1993-2000)
Næste inkarnation hed Taranto Calcio 1906 og startede i Serie D. Allerede i 1994-95 vandt holdet dilettant-scudettoen og rykkede op i Serie C2, men gik i likvidation i 1998. Den nyoprettede U.S. Arsenaltaranto overtog pladsen i Serie D, inden en ny ejerkreds, med Ermanno Pieroni som majoritetsejer, trådte til i år 2000.
Pieroni → Blasi → D’Addario (2000-2012)
Klubben, nu som Taranto Calcio S.r.l., rykkede i 2001 op i Serie C1 og var ét mål fra Serie B i playoff-finalen 2002 mod Catania (0-1 i samlet resultat). Pieroni-æraen kollapsede økonomisk, og i 2004 blev klubben erklæret konkurs for tredje gang. Kort efter overtog Vito Luigi Blasi konkursboet for 294 000 €, etablerede Taranto Sport S.r.l. og førte holdet tilbage til Serie C1. To mislykkede playoff-forsøg i midten af 00’erne og manglende lokal opbakning fik Blasi til at sælge til Enzo D’Addario i 2009.
D’Addario-perioden gav sportslig fremgang under træner Davide Dionigi, men i 2011-12 førte ubetalte lønninger til seks points straf. Holdet endte udenfor den direkte oprykning, og den 30. juni 2012 indgav klubben ikke ansøgning om licens til Lega Pro. Dermed blev titlen igen tabt.
Supporters’ trust-æraen (2012-2025)
Taranto Football Club 1927 S.r.l. blev grundlagt 20. juli 2012, stærkt støttet af A.P.S. Fondazione Taras 706 a.C. Trusten beholdt 7 % af aktierne, mens en lokal erhvervsgruppe ejede resten. Holdet blev optaget i Serie D på basis af sin historiske stadighed. I sæsonerne 2012-16 lå Taranto konstant i top 3, men opnåede først oprykning via repechage i 2016. Efter blot ét år røg klubben ned igen.
I oktober 2017 overtog Massimo Giove flertallet af aktierne. Klubben sikrede førstepladsen i Serie D 2020-21 og vendte tilbage til Serie C, hvor den kvalificerede sig til playoff i 2023-24. Uenigheder med bystyret om stadionrenoveringen til De 20. Middelhavslege fik Giove til at trække sig 31. juli 2024.
Et mislykket overdragelses-forsøg til et amerikansk selskab i vinteren 2024-25 udløste nye finansielle brud. Ubetalte lønninger gav i alt 19 strafpoint, og 7. marts 2025 blev Taranto ekskluderet fra Serie C. Den 15. juli 2025 erklærede retten selskabet konkurs og indledte likvidation.
Meritter og titler
| Turnering | Antal titler | Sæson(er) |
|---|---|---|
| Serie C (inkl. C1 & C2) | 4 | 1936-37, 1953-54, 1989-90 (C1), 2000-01 (C2) |
| Scudetto Dilettanti | 1 | 1994-95 |
I alt har Taranto gennemført 31 sæsoner i Serie B, 43 i Serie C og 13 i Serie D.
Sæsonstatistik i hovedtal
| Niveau | Antal sæsoner | Første sæson | Seneste sæson |
|---|---|---|---|
| Serie B | 31 | 1935-36 | 1992-93 |
| Serie C / C1 / C2 | 43 | 1930-31 | 2024-25* |
| Serie D / Dilettanti | 13 | 1993-94 | 2020-21 |
*Sæsonen 2024-25 blev afbrudt ved eksklusion.
Hjemmebane og træningsfaciliteter
Stadio Erasmo Iacovone
Stadionet blev åbnet 8. december 1965 som Stadio Salinella. Oprindelig konstrueret af 130 km Innocenti-rør og 900 m³ trætribuner, blev det totalrenoveret i 1985 med betonkonstruktioner, og kapaciteten steg til 27 584 siddepladser. Kun 10 989 pladser er dog aktuelt godkendt til brug.
- Placering: Kvarteret Salinella, Taranto
- National kamp: Italien – Ungarn 4-0, 26. april 1989
- Navngivning: Omdøbt efter Erasmo Iacovone i 1978
Træningsanlæg
Før seneste konkurs anvendte klubben det kunstgræsklædte Iacovone B-baneområde til daglige træningssessioner. Alle ungdomshold delte faciliteterne.
Organisationsstruktur
Ejerskab og governance
Det mest karakteristiske træk i nyere tid er supporters’ trust-elementet. Fondazione Taras 706 a.C. besad ved grundlæggelsen i 2012 7 % af aktierne og havde en fast plads i bestyrelsen, indtil selskabets likvidation i 2025.
Udvalgte præsidenter gennem tiderne
| Periode | Præsident | Nøglebegivenheder |
|---|---|---|
| 1932-35 | Pietro Resta | Oprykning til Serie B 1935 |
| 1964-74 | Michele Di Maggio | Bygger nyt stadion, 5. plads i Serie B |
| 1974-79 | Giovanni Fico | Iacovone-æraen |
| 1985-89 | Vito Fasano | Konkursredning, modernisering af stadion |
| 1989-93 | Donato Carelli | Rekordpoint i C1, Coppa Italia-sejr over Juventus |
| 2004-09 | Vito Luigi Blasi | Rykker op fra C2 til C1 |
| 2009-12 | Enzo D’Addario | Playoff-finaler, pointsstraf |
| 2017-24 | Massimo Giove | Serie C-comeback, stadionstridigheder |
Tidligere cheftrænere
- Umberto Zanolla – førte holdet til Serie B i 1935
- Giovanni Invernizzi – 5. plads i Serie B 1973-74
- Tom Rosati – Iacovone-sæsonen 1977-78
- Roberto Clagluna – Oprykning og Juventus-sejr 1990-91
- Ivo Iaconi – Scudetto Dilettanti 1994-95
- Davide Dionigi – Playoffdeltagelse 2010-12
Økonomiske kriser og juridiske brud
1985-konkursen
Retten i Taranto opløste A.S. Taranto grundet ubetalelige gældsposter. Vito Fasano overtog boet og stiftede en aktieselskabsmodel, et skridt der i en periode stabiliserede økonomien.
1993-kollapset
Med 11 milliarder lire i minus nægtede FIGC enhver redningsplan, og klubben blev slettet. Dette udgjorde startskuddet til den første nedtur til dilettantniveau.
2004-forfaldet
Efter flere år med utilstrækkelig likviditet og Pieronis retslige problemer gik Taranto atter konkurs. Blasis overtagelse i en tvangsauktion markerede tredje rekonstruktion på ti år.
2024-25 finanskollaps
En ophobet gæld på omkring 4 mio. € førte til manglende lønudbetalinger, pointfradrag, eksklusion fra Serie C og til slut den juridiske beslutning om likvidation 15. juli 2025.
Fans, musik og kultur
Supporters’ trust
Fondazione Taras 706 a.C. blev født som en reaktion på de gentagne konkursforløb. Trusten tilbød et demokratisk forankret ejerskab, arrangerede onlineafstemning om logo i 2018 og stod for historiske og sociale initiativer.
Klub- og fansange
- Noi siamo il Taranto – officielt klub-anthem fra 2019, skrevet og sunget af Fabrizio Loconsole.
- Taranto sei grande – af Franco Guitto; afstemning kårede den som mest elskede.
- Andre hyldestsange tæller ”Forza Taranto”, ”Assim Pacc”, ”Cuore Rossoblù”, ”Oh oh oh Taranto”, ”Taranto è” og ”Taranto rossoblù”.
Identitet og visuelle kendetegn
Logo-udvikling
Hyppige navneskift og fusioner har medført flere logoer. Den nuværende version (2018) blev designet gennem en åben fan-konkurrence. Layoutet består af en hvid topbjælke med navnet ”Taranto FC”, en rød og en blå bundsektion med en delfin omkring en trident samt årstallet 1927.
Kampdragter
Siden 1927 har Taranto båret lodrette røde og blå striber. Varianter med ensfarvet blå eller rød base har forekommet, navnlig ved udebanedragter, men hovedmotivets farver har været uforandrede.
Statistiske nøglepersoner
Førende målscorere og legender
Oplysninger om præcise topscorersummer fremgår ikke af tilgængelige data, men navnene Erasmo Iacovone og bombernes generation i 1970’erne står centralt i klubbens folklore.
Afsluttende perspektiv
Taranto FC’s fortælling er et mikrokosmos af italiensk fodbolds blanding af passion, forretningsrisici, lokalpatriotisme og kontinuerlig fornyelse. Skønt klubben pr. juli 2025 befinder sig i likvidation, viser dens historie, at fodbolden i Taranto sjældent forsvinder – den skifter blot form og selskabsnavn. Med en base af hengivne tilhængere, et markant stadion og en dokumenteret evne til at rejse sig efter fiaskoer, forbliver forventningen, at rød-blå fodbold på et tidspunkt igen vil blomstre i Puglias havneby.