Frosinone Calcio

Frosinone Calcio er en italiensk fodboldklub med base i byen Frosinone i regionen Lazio. Klubben blev grundlagt 5. marts 1906 under navnet Unione Sportiva Frusinate og regnes i dag som den tredje ældste fortsat aktive klub i Lazio efter SS Lazio og SS Formia. Efter mange år i Italiens lavere rækker har Frosinone siden 2000-tallet markeret sig som et af de mest fremgangsrige provins-hold i landet og kan blandt andet notere tre oprykninger til Serie A (2015, 2018 og 2023) og et mesterskab i Serie B (2022-23).

Klubbens historie er præget af gentagne nedture, konkurser og genfødsler, men også af en bemærkelsesværdig evne til at rejse sig. Frosinone har således været tvangsnedrykket, radi­eret af det italienske fodboldforbund og genstiftet flere gange (1945, 1959 og 1990). Alligevel har klubben formået at udvikle en stærk lokal identitet, bibeholde et entusiastisk publikum og skabe en moderne organisation, der siden 2017 har rådet over sit eget stadion, Stadio Benito Stirpe.

De gule og blå farver – hvorfra kælenavnene canarini, giallazzurri og leoni (løverne) stammer – er i dag velkendte i hele Italien. Med en kombination af lokale talenter og rutinerede profiler nåede Frosinone i 2023 endnu en milepæl, da klubben med tre spillerunder igen sikrede sig Serie B-titlen og dermed den tredje oprykning til den bedste række. Nedenfor følger en dybdegående encyklopædisk gennemgang af alle væsentlige aspekter af Frosinone Calcio.

Historisk udvikling

1906-1928 – De første år og den tidlige organisering

Den 5. marts 1906 dannede advokat Leone Vivoli foreningen Unione Sportiva Frusinate med base i byens hovedgade, Corso Vittorio Emanuele nr. 2. I vedtægterne indgik flere idrætsgrene, men fodbold var udtrykkeligt nævnt. Allerede i 1907 kan man i lokale arkiver finde fotografier af et ungdomshold, og dagbladet Il Messaggero rapporterede løbende om foreningens aktiviteter.

De oprindelige klubfarver var rød og blå hentet fra byvåbnet, der viser en guldfarvet løve på rød bund. Spillepladsen lå ved Via Cicerone; først i 1932 stod det senere legendariske Stadio Matusa færdigt. I 1923 opnåede klubben sin første tilknytning til FIGC og debuterede i den regionale 4. Division.

1928-1945 – Bellator Frusino og de fascistiske omdøbninger

I 1928 skiftede klubben navn til CXIX Legio M.V.S.N. Frosinone og blev på ny registreret hos FIGC. Allerede året efter fulgte endnu et navneskifte til Polisportiva Bellator Frusino, som de følgende år deltog i III Divisione og, fra 1934, i Prima Divisione (omdøbt til Serie C i 1935). En enkelt træningskamp fra april 1932 er særlig kuriøs: den senere verdensmester Giuseppe Meazza optrådte for Bellator og kom på tavlen mod Lazio.

1945-1959 – Genstart, regional succes og første radia­tion

Efter Anden Verdenskrig blev klubben genskabt som Unione Sportiva Frosinone og avancerede hurtigt fra Seconda Divisione til Serie C. Mellom 1952 og 1958 var Frosinone fast inventar i den landsdækkende IV Serie, men sæsonen 1957-58 blev skæbnesvanger: et stormomsust opgør mod Cosenza udløste strafpoint, holdet udeblev fra returkampen i Calabrien, og i 1959 blev klubben erklæret konkurs og radi­eret af forbundet.

1959-1979 – De første Stirpe-år, Serie D-dominans og skiftevis op- og nedrykning

I 1959 opstod U.S. Frosinone, der under brødrene Benito og Roberto Stirpes ledelse blev omdannet til Sporting Club Frosinone i 1963. Efter flere topplaceringer i Serie D rykkede klubben op i Serie C i 1966, men måtte ned igen året efter. I 1970-71 vendte Frosinone med rekordlavt antal indkasserede mål (otte) tilbage til Serie C, hvor stortalentet Massimo Palanca i 1973-74 blev topscorer i den sydlige afdeling.

1980-1989 – Gyldne år i Serie C2 og den første oprykning til Serie C1

Sæsonen 1980-81 bød på ubesejret oprykning fra Serie D til Serie C2. I 1986-87, trods økonomiske vanskeligheder, sikrede præsident Di Vito og træner Alberto Mari klubbens første C1-oprykning. Den efterfølgende sæson sluttede i midterfeltet, men i 1989 returnerede man til C2 efter en tvivlsom kampfixing-sag, hvor Mari blev idømt karantæne.

1990-1999 – Ny radia­tion, genstart i de semiprofessionelle rækker og turbulente slut-90’ere

Sommeren 1990 endte med endnu en radia­tion; et nyt selskab Frosinone Calcio blev stiftet og tildelt plads i Interregionale. Efter fire år blev holdet optaget i Serie C2, hvor en dramatisk afslutning i 1996 frarøvede klubben endnu en oprykning. Tre sæsoner med play-out kampe fulgte, og i 1999 måtte Frosinone på ny ned i Serie D.

2000-2006 – Maurizio Stirpe, professionel struktur og historisk spring til Serie B

Efter en kort periode i Serie D blev Frosinone i 2001 administrativt forfremmet til Serie C2. I juni 2003 overtog Maurizio Stirpe – søn af Benito – majoriteten af aktierne, ansatte Enrico Graziani som general manager og hentede profiler som De Cesare og Buonocore. Sæsonen 2003-04 endte med førsteplads i Serie C2 og oprykning. Allerede i 2006 sikrede Stel­lones forgænger Ivo Iaconi, via play-off-sejr mod Grosseto, klubbens første deltagelse i Serie B.

2006-2011 – Fem sammenhængende år i Serie B

• 2006-07: Debut i Serie B, sejr over Bologna, 13. plads.
• 2007-08: 10. plads med Alberto Cavasin på bænken.
• 2008-09: Piero Braglia styrede holdet til overlevelse; brasilianeren Éder scorede 14 mål.
• 2009-10: Francesco Moriero startede sæsonen med tre sejre i træk og midlertidig førsteplads, men blev fyret i april 2010; holdet overlevede under Guido Carboni.
• 2010-11: Nedrykning til Lega Pro Prima Divisione.

2011-2015 – Corinis konsolidering, Stellones gennembrud og det dobbelte spring til Serie A

Efter ottendeplads i 2011-12 (Corini) og syvendeplads i 2012-13 (debuterende Roberto Stellone) fulgte 2013-14, hvor Frosinone tabte direkte oprykning til Perugia men triumferede i play-off finalen mod Lecce. Allerede året efter, 16. maj 2015, blev Serie A-billetten sikret med 3-1 over Crotone – den første i klubbens historie.

2015-2020 – Serie A-debut, gyngende elevator og nye play-off-dramaer

Klubbens første Serie A-point kom 23. september 2015 med 1-1 på Allianz Stadium mod Juventus, og fem dage senere fulgte første sejr (2-0 over Empoli). Trods tapper indsats rykkede Frosinone ned i 2016 og tabte herefter to play-off-kampagner (2017 mod Carpi, 2020 mod Spezia). Undervejs sikrede Moreno Longo dog en ny oprykning i 2018 efter finalesejr over Palermo.

2020-2024 – Nesta, Grosso og tredje Serie B-titel

Alessandro Nesta førte klubben til play-off finalen i 2020, men gik efterfølgende ned i tabellen og blev afløst af Fabio Grosso. Sæsonen 2022-23 blev historisk: Frosinone lå alene på førstepladsen i 32 af 38 runder og blev matematisk oprykker 1. maj 2023. 13. maj, efter 3-2 over Genoa, fulgte det første Serie B-mesterskab. I 2023-24 var Eusebio Di Francesco cheftræner; en stærk efterårssæson blev afløst af et svagt forår, og på sidste spilledag faldt klubben tilbage til Serie B.

2024-25 og frem – divergerende oplysninger

Nogle oversigter anfører, at Frosinone i sæsonen 2024-25 sluttede som nummer 16, men beholdt sin plads efter pointfradrag til Brescia. Disse oplysninger er endnu ikke entydigt bekræftet.

Identitet, farver og symboler

Klubfarver

Frosinones første dragter var rød-blå, men siden 1930’erne har gul og blå domineret – farverne, der også indgår i provinsens våben. Kombinationen har givet ophav til kaldenavnene giallazzurri og canarini.

Logo-udvikling

Mascot og inno

• Lillo – løvemascot introduceret 2007-08, navngivet via fan-afstemning.
• Frosinone Alé – officiel klubsang fra 2005, skrevet af Rumori di Fondo.
• Chicco – tidligere hundemaskot (2001-2016).

Stadion og faciliteter

Stadio Matusa (1932-2017)

Byens gamle kommunale stadion, kærligt kaldt Matusa, lå tæt på bymidten og blev løbende om- og tilbygget. Kapaciteten svingede typisk mellem 5 000 og 12 000 tilskuere, og rekorden på ca. 12 000 stammer fra Serie C1-kampen mod Campobasso i 1989.

Stadio Benito Stirpe (2017-)

Placeringen i Casaleno-kvarteret blev allerede foreslået i 1980’erne, men først i 2015, efter oprykningen til Serie A, faldt de afgørende aftaler på plads.

• Indviet: 2. oktober 2017 (0-0 mod Cremonese).
• Kulminationer: 16 310 tilskuere mod Juventus 23. september 2018; Serie B-rekord 16 286 mod Foggia 2018.
• Ejes af klubben selv, hvilket er usædvanligt i Italien.

Træningsanlæg – Cittadella dello Sport

Siden 2015 har førsteholdet og ungdomsafdelingen haft base i Ferentino. Anlægget rummer:

1. 1 kunstgræsbane (11-mand) med 2 100 overdækkede pladser.
2. 1 naturgræsbane til førsteholdets træning.
3. Baner til 8- og 5-mands fodbold, fitness og omklædning.

Organisation og ejerskab

Selskabsstruktur (2024)

Ledelse

• Præsident: Maurizio Stirpe (siden juni 2003).
• AD Operations & sportsdirektør: Guido Angelozzi.
• AD Finance: Rosario Zoino.
• Direktør organisation/marketing: Piero Doronzo.

Medlemskab og netværk

Frosinone er medlem af European Club Association (ECA) og har i 2024 98 ansatte samt en indbetalt selskabskapital på 200 000 €.

Ungdoms- og kvindeafdeling

Primavera og talentudvikling

Klubbens Berretti-hold vandt i 2012 det nationale mesterskab (2-0 over Cuneo) og U17-holdet samme år Supercoppa. I 2022 rykkede Primavera-holdet for første gang op i Primavera 1 og forsvarede pladsen året efter.

Kvindeholdet

I 2022-23 overtog Frosinone titlen fra ASD Roma XIV Decimoquarto og deltager nu i Serie C femminile.

Meritter

Statistikker og rekorder

Klubrekorder

• Flest Serie A-deltagelser i træk: 1 sæson (2015-16, 2018-19, 2023-24)
• Højeste Serie B-placering: 1 (2022-23)
• Største sejr i Serie A: 4-0 ude mod Napoli, Coppa Italia 2023-24 (ottendedelsfinale)
• Seneste mål i Serie A-historien: 103’ (Parma-Frosinone 3. april 2019)

Individuelle rekorder

*Flest mål af en udlænding i klubben.

Spillere i landshold

• Arlind Ajeti – Albanien, EM 2016.
• Federico Gatti og Alessio Zerbin – Italien, Nations League 2022-23.

Tifosi og fankultur

Tilskuergrundlag

Ifølge StageUp-/Ipsos-målinger (2023) har klubben ca. 68 000 fans nationalt og opnåede i Serie A 2023-24 en gennemsnitlig belægning på 86,5 % (14 650 tilskuere pr. kamp). Abonnementsrekorden er 10 406 sæsonkort (2019-20).

Historiske ultras-grupper

Venskaber og rivaliseringer

• Gemellaggi: Paganese (1985-), Messina (1987-), Olbia (2002-).
• Venskaber: Vicenza, Avellino, Cremonese.
• Hovedrivaler: Latina (Derby del Basso Lazio), Reggina, Nocerina, Viterbese, Foggia.
• Øvrige spændinger: Benevento, Palermo, Pisa, Perugia, Bologna m.fl.

Frosinone i kulturen

Rino Gaetanos sang Mio fratello è figlio unico (1976) nævner et hypotetisk skifte for Lazio-legenden Giorgio Chinaglia til Frosinone, mens den latinensiske sanger Calcutta i 2015 udgav singlen Frosinone som hyldest til klubben efter oprykningen til Serie A.

Bibliografi (udvalg)

• Estella Aversa: Le porte della storia. La grande avventura del Frosinone Calcio (2007).
• Amedeo Di Sora: C’era una volta un pallone… (2004).
• Piergiorgio Renna: Storia del Frosinone Calcio (1993) & Frosinone 1906-2006 (2005).
• Almanacco Illustrato del Calcio 2019 – Panini.

Eksterne ressourcer

• Officielt website
• YouTube-kanal
• Statistik på Soccerway

Artiklen er baseret på verificerbare historiske kendsgerninger og officielle kluboplysninger frem til 6. september 2024. Alle statistikker og årstal henviser til turneringskampe medmindre andet er anført.